Svendborg og Det Sydfynske Øhav er et område, der er præget af mange forskellige typer af arkitektur i sommerhusudlejningen. Her har I som par, vennegruppe eller børnefamilie de optimale muligheder for at blande byferie med naturferie. I kan selv planlægge jeres overnatning og dagsrytme i gamle nostalgiske bondegårde med bindingsværk, fritliggende træsommerhuse eller feriehytter med fred og ro. Eller book jer ind på moderne feriecentre med feriehuse eller i ferielejligheder med masser af legekammerater, enten midt i byens kulturliv eller med udsigt til skov eller hav.
Sådan kommer I til Svendborg
Svendborg ligger som det sydligste punkt på Fyn ved Det Fynske Øhav små 50 km fra Odense. Fra Odense tager det ca. 45 min i bil, og der er gode muligheder for tog og bus imellem Svendborg og Odense Banegård Center. Besøgende fra Sjælland kan komme via Storebælt til Nyborg og køre derfra mod Svendborg. En personbil koster 230kr at køre over Storebæltsbroen. Kommer I sydfra, kan I krydse broerne fra Langeland og Tåsinge ganske gratis.
Gastronomiske oplevelser i det sydfynske
Turistbureauet på Havnepladsen i Svendborg er stedet, hvor I kan hente informationer om de helt aktuelle kulinariske oplevelser og events i og omkring byen. Inde på selve bureauet findes en gratis buffet af lokale delikatessesmagsprøver, I kan bruge som inspiration til at planlægge jeres kulinariske ture ud fra jeres ferielejlighed i Svendborg.
Kulinariske Sydfyn er en fødevarefestival, som finder sted midt i byen i hver juni måned. Alle råvareproducenter benytter sig af lokale friskdyrkede råvarer til deres delikatessefremstilling. Så besøg gårdbutikkerne i området og oplev, hvordan maden smager, når den kommer lige fra dyrkningskilden.
Kunstbryggeriet i Svendborg serverer hjemmebrygget øl og lækre småretter af lokalt producerede råvarer. Om onsdagen holder de folkekøkken, og i kontorfællesskabet kan kunstnere og igangsættere leje sig ind.
Svendborgs kunst og kultur: fra keramik til moderne videokunst
I Svendborg findes en lang række gallerier tæt på jeres feriebolig, hvoraf nogle gallerier også har åbent om vinteren. Ellers bruges cafeerne meget til kunstudstillinger. Byen har et sprudlende kunstnerliv, og man kan besøge malere, keramikere, smykkekunstnere og glaspustere.
Kunsthal Ved Siden Af i det nedlagte Svendborg Værft er et udstillingssted oprettet af unge kunstnere for eksperimenterende og konceptuelt baseret kunst. Deres videokunst-platform EYE CANDY inviterer publikum til at se videoværker døgnet rundt.
Udflugtsmuligheder fra Svendborg
Der er utallige turmuligheder på cykel og til fods fra jeres feriebolig i Svendborg. Øhavsstien er én af dem. I kommer rundt på eventyr langs kysterne, mellem bindingsværkshusene, ud på Tåsingebroen, på Ærø og på Langeland ad Øhavsstien. En velegnet aktivitet til jer, der søger freden og roen på en vandretur i afvekslende natur.
Nærheden til det Sydfynske Øhav gør at I også har uendelige muligheder for udflugter og aktiviteter både på og ved vandet - alt fra sejlture til kite-surfing og kajaksejlads.
Slip din indre gorilla løs med en tur til Gorilla Park Svendborg, som ligger omkring 20 km nordvest for Svendborg mellem landsbyerne Hundstrup og Kirkeby. At leve som Tarzan i højderne er også sjovt sammen med vennerne, eller hvis I er afsted som et par. Fra trækronerne er der en fantastisk udsigt over Det Sydfynske Øhav.
Æbleræs og fællessang: tilbagevendende arrangementer på havnen
Hver torsdag i sommersæsonen er der fællessang til levende musik på "Bølgen" på havnen i Svendborg.
Æbleræset er en fast tradition fredag før efterårsferien, hvor de gamle pæreskuder fra hele Det Sydfynske Øhav bliver lastet med æbler fra Troense, som I om lørdagen kan købe over skibssiderne i Svendborg Havn.
Seværdigheder i og omkring Svendborg
Sejlskibsbroen
Svendborg er bygget op omkring den hyggelige havn, hvorfra I blandt andet kan tage ud at sejle med træskonnerten Meta, som afgår fra Sejlskibsbroen.
Svendborg Museum
Svendborg Museum råder over flere forskellige samlinger og lokationer, heriblandt en oldsagssamling, det byhistoriske arkiv, en mølle og en maritim flåde på 7 fartøjer. I byens tidligere fattighus bor Danmarks Forsorgsmuseum, der fortæller historien om en vigtig og tankevækkende periode i Danmarks velfærdshistorie.
Naturama
Naturama ligger i Svendborg city, hvor I gennem naturteater, medrivende foredrag og rundvisninger kan få naturhistorien helt ind under huden. I de forskellige udstillinger kan du møde et 16 meter langt sejhvalskelet, en udstoppet isbjørn, over 500 fuglearter og levende hvæse-kakkerlakker.
Christiansminde Strand
Cirka 2 km øst for Svendborg ligger Christiansminde Strand, der med sit finkornede sand er et trækplaster for både børnefamilier og unge. Her kan hele sommerdage gå med afslapning, badning og sandslotsbyggeri.
Valdemars Slot
Smukke Tåsinge er kendt for kærlighedsforholdet mellem Elvira Madigan og Sixten Sparre, men også Valdemars Slot indbyder jer til store historiske oplevelser. Slottet, hvor søhelten Niels Juels efterkommere stadig bor, er åbent for offentligheden fra april til september.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget koster det at leje en feriebolig Svendborg?
Den gennemsnitlige pris pr. nat for leje af ferieboliger Svendborg er 389 kr.
Hvor mange ferielejeboliger kan man booke Svendborg?
I Maj er der det højeste antal tilgængelige sommerhus og ferielejlighed Svendborg, så du kan forvente masser af tilbud, selv for booking i sidste øjeblik.
Hvilke faciliteter er mest populære for ferieboliger Svendborg?
De fleste rejsende søger efter pools, husdyr tilladt og Internet, når de booker en feriebolig Svendborg.
Hvor mange ferielejeboliger er der Svendborg?
I Svendborg er der 261 sommerhus og ferielejlighed på tilbud til leje.
Er kæledyr tilladt i ferielejeboliger Svendborg?
Ja, der er 84 ferieboliger Svendborg, som tillader kæledyr, med en gennemsnitlig pris på 1.268 kr pr. nat.
Hvad er det bedste tidspunkt på året til at rejse til Svendborg?
Ved en reservation af en ferielejebolig Svendborg bør du huske, at regnsæsonen normalt ligger i December eller Januar, mens der oftest er tørrest i April.