Overalt på Mallorca finder I ferieboliger, som kan bruges som base for at udforske denne skønne ø i Middelhavet. Her er ferievillaer med egen pool, hvis I vil være jer selv; ferievillaer ved havet, hvis I er til strandliv, og ferielejligheder i byen, hvis I er til barer og natteliv.
Rejsen til Mallorca
Mallorca er den største af øerne i Balearerne. I flyver til lufthavnen Palma de Mallorca, der er direkte fly fra Danmark, og flyvetiden tager 3 timer. Fra lufthavnen kan I enten leje en bil eller tage en taxa til jeres feriebolig.
Hvad kan I underholde børnene med på Mallorca
Når I holder familieferie på Mallorca, skal børnene selvfølgelig også aktiveres. Prøv et besøg på legetøjsmuseet Museu de la Jugueta i nærheden af Alcudia med flere tusind stykker spansk legetøj. Eller hvad med et slag minigolf for hele familien? I Golf Fantasia slår alle aldersgrupper sig løs med det sjove spil. I Palma de Mallorca kan I køre en tur med veteranjernbanen Tren de Soller igennem mere end 13 tunneller, bjerge og et fantastisk landskab. Turen er over 27 km lang og tager en time.
Lækre drinks og dans til den lyse morgen
Hvis I elsker barer og natklubber, er Palma de Mallorca lige stedet. Når I er færdige med middagen ved 22 tiden, åbner natklubberne, og så kan I danse natten væk. Harry's Palma Bar, hvor I kan nyde de gode drinks og feste uden at blive overdøvet af musikken, er meget populær. Hvis I mere er til eksotiske optrædener og meget høj techno og house musik, skal I vælge Tito's. I Alcudia kan I vælge imellem flere gode klubber f.eks. Banana Club, eller hvad med en gang karaoke i GoodFellas Music Bar?
Aktiviteter og udflugter på Mallorca
Udover de kendte seværdigheder der findes på øen, er der også et helt andet Mallorca at opleve. Bjerge, strande, klippekyster og vidtstrakte marker med vin, frugttræer og lavendel er nogle af de mange synsindtryk I tager med hjem fra jeres ferie. Her ligger de smukkeste bortgemte strande, hvor I kan tilbringe hele dage for jer selv.
Fiestas, fest- og helligdage er en stor del af Spanien og Mallorca
Spanierne elsker virkelig deres fiestas, og det gælder også for mallorcanerne. Fra begyndelsen af året med Helligtrekonger den 5. januar over karnevalet i februar til påskeugen med store optog fester hele øen. Der er altid noget at mindes og holde en fiesta for på Mallorca. I juni til september afholder større og mindre byer deres egne festligheder, hvor alle indbyggerne er på gaden. I december er der naturligvis julen og nytåret at fejre. Undersøg hvad der foregår i den del af Mallorca, hvor I bor - det er virkelig værd at deltage.
Fem spændende udflugter på Mallorca
Palma Katedralen - La Seu
Katedralen La Seu er i sandhed Palmas vartegn. Dette storslåede gotiske bygningsværk ligger højt hævet over den gamle bydel. Det kæmpestore, imponerende kirkerum er rigt dekoreret og kan prale af et af de største runde mosaikvinduer i verden, også kaldet en rose. Vinduet består af mere end 1200 stykker farvet glas og er 11 meter i diameter.
Bellver Slot
Højt hævet over Palma de Mallorca ligger det runde slot Bellver, hvilket betyder 'flot udsigt' - og det får I heroppefra. Når I vandrer igennem de store sale, lange gange og tjenestefolkenes boliger får I et godt indblik i livet bag murene med de kongelige.
Palacio Real de la Almudaina
Det kongelige palads Almudaina er i dag officiel residens for den spanske kongefamilie, når de holder ferie på Mallorca. Paladset, der oprindeligt blev bygget som et arabisk fort, ligger i den gamle bydel i Palma de Mallorca med udsigt ud over havnen.
Kap Formentor
På det nordligste punkt af Mallorca ligger Kap Formentor. Det er et imponerende syn at stå på Fumart, det højeste punkt, og se ud over Middelhavet. Vejen ud til kappen er bygget af den italienske ingeniør Parietti og er en helt speciel oplevelse.
Dragegrotten
I nærheden af Porto Cristo på østsiden af Mallorca ligger den imponerende Dragegrotte, som er en af de største attraktioner på øen. Den guidede tur, der tager jer igennem grotten men den underjordiske sø er både for børn og voksne. Der er bænke at sidde på undervejs, og nedstigningen er forholdsvis nem.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget koster det at leje en feriebolig Majorca?
I gennemsnit koster en/et Villa eller en/et sommerhus Majorca 157 kr pr. nat.
Hvor mange ferielejeboliger kan man booke Majorca?
I Maj er der det højeste antal tilgængelige Villa og sommerhus Majorca, så du kan forvente masser af tilbud, selv for booking i sidste øjeblik.
Hvilke faciliteter er mest populære for ferieboliger Majorca?
Hvis du ønsker at booke en ferielejebolig Majorca, er de mest almindelige faciliteter, som andre leder efter, huse med pools, Internet og aircondition.
Hvor mange ferielejeboliger er der Majorca?
Opdag 48.324 ferielejeboliger, der kan reserveres Majorca.
Er kæledyr tilladt i ferielejeboliger Majorca?
Ja, der er 5.971 ferieboliger Majorca, som tillader kæledyr, med en gennemsnitlig pris på 3.578 kr pr. nat.
Hvad er det bedste tidspunkt på året til at rejse til Majorca?
Juli og August er typisk de varmeste måneder Majorca med temperaturer omkring 32 °C. Februar og Januar Majorca er de koldeste måneder med gennemsnitligt 8 °C.