Fra Hollywood og Disneyland til Lakers, Clippers og Dodgers sportsholdene, er der noget for enhver smag i Los Angeles. Nyd den store variation af moderne ferielejligheder i den farverige og forskelligartede by. Uanset hvornår du tager dertil er vejret dejligt, og der forgår altid et eller andet.
Rejsen til LA
Der er relativt billige rejser til Los Angeles både fra Aarhus og København. Der er også direkte forbindelser tilgængelige fra København der kan gøre rejsen kortere. Man kan med fordel planlægge med øje på rejsens længde. Nogen vil fortrække at få den lange flytur overstået så hurtigt som muligt, mens andre måske hellere vil tage turen i etaper.
Verdens bedste vejr
Los Angeles' vejr er varmt året rundt. Uanset hvornår det passer dig at holde din ferie, er byens vejr imødekommende og solrigt. Selv på de koldeste dage dykker det sjældent under 10 grader, og det meste af tiden er det mellem 20 og 30 grader varmt. Man kan tage på strandferie i sommeren eller få sig et afbræk fra den kolde vinter. Der er heller aldrig en måned uden en stor begivenhed i byen, så det er altid muligt at matche sin ferie med noget unikt i byen.
Det enestående natteliv
Med en by der indeholder Hollywood kan man være sikker på at nattelivet er nyskabende og interessant. Tag for eksempel The Crocker Club, en natklub gjort i tyvertema i en restaureret bank. Man kan endda sidde i bankboksen bag den altid åbne dør og drikke en cocktail.
Hvis man er mere interesseret i byens latinamerikanske indflydelse, er The Mayan et andet populært sted at besøge. Det er en del klub og en del koncertsal med et spændende latinamerikansk tema. Når man har en ferielejlighed i byen at gøre sig klar i, er Los Angeles' klubber klar til at blive indtaget.
Hvis man ikke er så interesseret i byens natklubber, byder Los Angeles stadig på masser af andre underholdende muligheder. L.A. LIVE er et milliard-dollars underholdningskompleks med flere koncertsale hvor der altid er noget i gang.
Endelig er den amerikanske tradition med comedyklubber nøglen til en herlig aften. Ofte har disse klubber gratis eller meget billig adgang, så det er altid en mulighed. En aften på en comedy klub byder på varieret underholdning, og man kan få lov at opleve kendte navne med nyt materiale.
Mange stand-up komikere har startet deres karriere steder som The Laugh Factory i Los Angeles, og det er aldrig til at vide hvilke af aftenens navne der bliver landskendte senere.
Arrangementer man ikke må gå glip af
Der sker altid noget i Los Angeles. Hver måned i året er der flere forskellige events der kommer tilbage år efter år. For de filminteresserede er der Golden Globe Awards, Grammy Awards, Film Independent Spirit Awards og Academy Awards. Disse er selv ret eksklusive events, men der forgår meget rundt om dem. De er alle sammen i januar og februar hvor den kinesiske nytårsparade også finder sted. I foråret er der sjov og spas med Fiesta Broadway, en festival med live musik, aktiviteter og god mad. Juni og juli byder på hhv. LA Pride Festival der tiltrækker over 400.000 deltagere; og dine L.A., et ugelangt event hvor byens restaurantejere har mulighed for at fremvise deres ypperste egenskaber.
Los Angeles' mange seværdigheder
Getty Centeret
Oplev en kunstudstilling i milliardklassen. Oplevelsen starter allerede ved parkeringen og rejsen med monorail op til selve centeret. Her finder man renæssancekunst, moderne kunst og skiftende udstillinger i en bygning der er et moderne kunstværk i sig selv.
Venice Beach
Se den fantastiske og endeløse parade af gademusikanter, street performers og alskens andre ukonventionelle optrædener. Ikke alene det, området byder også på en stærk strandoplevelse hvor fest og enestående oplevelser går hånd i hånd.
Griffith-observatoriet
Som et af verdens største og mest besøgte observatorier er Griffith-observatoriet et must at besøge for alle med interesse for stjernerne. Det er et af verdens fremmeste uddannelsesinstitutioner og tilbyder offentligheden adgang til et stort teleskop.
Universal Studios
Blandingen mellem et verdensberømt filmstudie og en forlystelsespark gør Universal Studios til en uforglemmelig oplevelse for dig og din familie. Prøv de nye 3D forlystelser og genoplev gamle klassikere såsom Jurassic Park på en helt ny måde.
Santa Monica Pier
Den ikoniske træmole er et symbol på Los Angeles og byder på masser af oplevelser. Det evigt gode vejr og de mange boder og attraktioner for tilrejsende gør det til et spændende og farverigt sted at besøge.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget koster det at leje en feriebolig Los Angeles?
Prisen for sommerhus og sommerhus Los Angeles er 269 kr pr. nat.
Hvor mange ferielejeboliger kan man booke Los Angeles?
Aktuelt er der 7.192 hytter til leje Los Angeles, som du kan browse og booke til din næste rejse.
Hvilke faciliteter er mest populære for ferieboliger Los Angeles?
De mest populære faciliteter for lejeboliger Los Angeles omfatter logier, der har: pools, Internet og parkering.
Hvor mange ferielejeboliger er der Los Angeles?
Opdag 7.192 ferielejeboliger, der kan reserveres Los Angeles.
Er kæledyr tilladt i ferielejeboliger Los Angeles?
Ja, der er 2.111 ferieboliger Los Angeles, som tillader kæledyr, med en gennemsnitlig pris på 3.171 kr pr. nat.
Hvad er det bedste tidspunkt på året til at rejse til Los Angeles?
I Los Angeles ligger årets varmeste tidsrum omkring August og September med gennemsnitlige priser pr. nat på ca. 269 kr.