Feriehuse, ferielejligheder og sommerhuse – HomeToGo Feriehuse, ferielejligheder og sommerhuse – HomeToGo
Feriehuse, ferielejligheder og sommerhuse – HomeToGo Feriehuse, ferielejligheder og sommerhuse – HomeToGo

London Ferieboliger

Hold ferie i en dejlig ferielejlighed i London

Mange af Londons vartegn er historiske bygninger, der har ligget i byen i hundredvis af år. I skal naturligvis ud at se på mange af dem, når I tager afsted fra jeres feriebolig for at tage på sightseeing. Der er slotte, kirker, klostre, herskabsvillaer etc. Men der er naturligvis også mange nye bygninger i London, og de skaber en fascinerende kontrast til den gamle arkitektur. Af moderne og kendte skyskrabere/højhuse kan nævnes The Shard, The Cheesegrater (The Leadenhall Building), The Walkie Talkie (20 Fenchurch Street), The Gherkin (The Swiss Re Tower), Mayor's Glass Testicle (City Hall), og så er The Scalpel på vej – ja, londonerne kalder ikke mange ting ved deres officielle navn, og derfor har de moderne bygninger naturligvis også fået deres egne øgenavne, og spørger I efter dem, så brug øgenavnet, ellers finder I måske aldrig frem!

Sådan kommer I til London

I kan flyve til London fra alle danske lufthavne. I London lander I i Heathrow, London City, Gatwick, Stansted eller Luton Lufthavn, og derfra er det nemmest at tage toget eller The Tube ind til London centrum. Som betalingsmiddel er det nemmest at bruge et Oyster Card, der fungerer på samme måde som det danske Rejsekort. Du køber et kort i lufthavnen, sætter penge ind på det, og så er det bare med at hoppe på og af den transport, du vil køre med enten til eller fra jeres overnatningssted.

Mad/gastronomi

I London skal der helt bestemt spises pub food på et eller andet tidspunkt. Til frokost står den på Ploughman's Lunch (oprindeligt var det en skive ost, en humpel brød og et æble – i dag er den sikkert 'forfinet' de fleste steder), Shepherds Pie (kødsauce og kartoffelmos), bangers and mash (pølser og kartoffelmos), fish and chips mv. Alt skylles selvfølgelig ned med en Lager. I kan naturligvis finde et væld af restauranter, der serverer mad fra hele verden, men indisk mad har en særlig plads i de lokales hjerte, så indisk mad skal også på programmet. Og så er der jo alle de kendte TV-kokkes restauranter – bestil bord i god tid, der er rift om pladserne! High Tea med cucumber sandwiches og alskens kager skal også prøves i London, og så må I heller ikke gå glip af en traditionel English Breakfast. Så selvom I har lejet en feriebolig med et moderne og godt køkken, så må I ikke snyde jer selv for kulinariske oplevelser på Londons restauranter.

Kunst og kultur i London

I skal afsted på sightseeing – start eventuelt på Trafalgar Square, som er der, hvor Nelson troner. For enden af pladsen ligger National Gallery – det store og fantastiske kunstmuseum. Tag videre til Tate Modern, som er et andet kunstmuseum, som det er svært at lade være med at besøge. Westminster Abbey er en over 1.000 år gammel kirke med blandt andet den ukendte soldats grav, der hylder de mange tusinde soldater, der mistede livet under 1. Verdenskrig. Besøg også London Eye – det store pariserhjul – og meget mere. Husk endelig at drikke High Tea (specielt om søndagen) på for eksempel The Ritz Hotel; det er kultur i allerbedste stil.

Fem af Londons mest spændende vartegn

British Museum

British Museum har over syv millioner genstande fra alle kontinenter, som illustrerer og forklarer menneskehedens historie. British Museum er vel nok verdens største museum, der er gratis adgang, og der er blandt andet mange børneaktiviteter på museet. Besøg den fantastiske læsesal; sofaen i jeres ferielejlighed kan ikke måle sig med den!

Tower of London

Det tidligere kongeslot er en historisk og smuk borg i London. Her opbevares blandt andet de britiske kronjuveler. Tag på en omvisning med en af de mange Yeoman Warders eller Beefeaters, som de blev kaldt i gamle dage. Yeoman Warders har siden 1485 været vagtkorps på Tower of London.

Parlamentet

Det britiske parlament har til huse i Palace of Westminster eller House of Parliament, som bygningen også kaldes. Bygningen er verdenskendt for uret Big Ben, og vi har nok alle set de højrøstede debatter i House of Commons på TV. Palace of Westminster blev oprindeligt bygget som kongeligt palads, og herfra er Storbritannien blevet styret de sidste ca. 1.000 år.

Big Ben

Big Ben er verdens største klokkeværk og har fire urskiver, én på hver side af det høje tårn, der er verdens tredjestørste, fritstående klokketårn med 334 trin til toppen. Urskiverne er syv meter i diameter, og uret er hovedsageligt kendt for at være meget nøjagtigt. I kan kun se dette af Londons vartegn udefra.

Tower Bridge

Tower Bridge er et af Londons mest kendte vartegn. Mellem de to tårne er der en gangbro, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over London. Besøg museet i broens tårne, hvor I kan få hele broens historie fortalt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget koster det at leje en feriebolig London?

I gennemsnit koster en/et ferielejlighed eller en/et sommerhus London 382 kr pr. nat.

Hvor mange ferielejeboliger kan man booke London?

Aktuelt er der 43.676 hytter til leje London, som du kan browse og booke til din næste rejse.

Hvilke faciliteter er mest populære for ferieboliger London?

Hvis du ønsker at booke en ferielejebolig London, er de mest almindelige faciliteter, som andre leder efter, huse med Internet, køkkener og altaner/terrasser.

Hvor mange ferielejeboliger er der London?

I London er der 43.676 ferielejlighed og sommerhus på tilbud til leje.

Er kæledyr tilladt i ferielejeboliger London?

At finde en hytte til leje London, hvor det er tilladt at medbringe hunde, er afgjort muligt med 5.981 tilbud på kæledyrsvenlige boliger.

Hvad er det bedste tidspunkt på året til at rejse til London?

Ved en reservation af en ferielejebolig London bør du huske, at regnsæsonen normalt ligger i Marts eller December, mens der oftest er tørrest i Maj.

729 anmeldelser
London: ferieboliger har en gennemsnitlig bedømmelse på 4/5 fra 729 anmeldelser skrevet af rejsende.

De bedste feriedestinationer

Relaterede søgninger

De bedste byer at besøge

image-tag