Lanzarote er en populær destination året rundt - ikke mindst for sportsfolk, som ønsker at udnytte det skønne klima og den fantastiske natur til træning. Så mange feriehuse på øen ligger tæt på naturen. Mange af feriehusene er skønne hvidkalkede bungalows, der kan give ly for den bagende sol. Og mange af de skønne huse har fantastiske terrasser - og måske en pool - med panoramaudsigt over det, der er øens største aktiv: naturen.
En populær feriedestination
Lanzarote er en populær feriedestination, så i sommerferiesæsonen er der en del ankomster på Lanzarote fra lufthavne i Danmark og resten af Europa. Men generelt er der god gang i flytrafikken til Lanzarote hele året, ikke mindst fordi øen er populær som træningslejr for idrætsudøvere. Det hænger igen sammen med det gode klima året rundt.
Lufthavnen ligger kun fem kilometer fra hovedbyen Arrecife. Du kan hoppe på en bus eller tage en taxa for at komme videre fra lufthavnen, men du kan naturligvis også vælge at leje en bil, hvis du alligevel gerne vil rundt og se øen på egen hånd.
Vejr til aktiv ferie
Vejret på Lanzarote er generelt varmt, ja faktisk er øen den varmeste af de Kanariske Øer. Om sommeren ligger temperaturen på mellem 28 og 32 grader, og selv om vinteren kan termometeret snige sig op på omkring tyve grader.
Øen er populær for sportsfolk, og det varme tørre klima egner sig godt til udendørs sportsgrene som cykling, løb og golf. Og farvandet omkring øen er rigtig populært blandt surfere fra hele Europa.
Udflugtsmål fra jeres feriebolig
Lanzarotes altoverskyggende kendetegn er den unikke vulkanske natur, og der er da også en lang række seværdigheder, hvor kombinationen af havet og den vulkanske undergrund skaber unikke klippeformationer, som for eksempel Los Hervideros med sine undervandsgrotter.
Men derudover er der også andre adspredelser som for eksempel det store vandland Costa Teguise og det maritime museum Museo Atlántico. Faktisk har Lanzarote et overraskende stort udvalg af spændende museer, og flere af dem giver en rigtig god introduktion til elementer af den natur eller kultur, der gør Lanzarote til den spektakulære ø, den er. Du kan for eksempel vælge at følge det spor som øens egen kunstner og arkitekt César Manrique har sat sig på øen. Fundación César Manrique kunne være et godt sted at starte,
Derudover er de mange strande i sig selv rigtig gode mål for udflugter. Strandene varierer meget og kan på den måde give badeferien en ekstra dimension.
Naturoplevelser når de er bedst
Timanfaya nationalpark
Det vulkanske landskab i nationalparken Timanfaya ligner mere et sceneri fra Mars end noget her fra jorden. Parken, der ligger på den vestlige del af Lanzarote, er udnævnt som biosfærereservat af UNESCO og bliver godt beskyttet mod ydre påvirkninger. Det er kun en lille del af parken, der er åben for besøgende, så udsigten over parken er virkelig et autentisk indblik i en oprindelig natur.
Cueva de los Verdes
Den spektakulære attraktion Cueva de los Verdes er en lava-tunnel. Det er simpelthen en gang, der er oversvømmet af nu størknet lava. Flere steder har sammenstyrtninger skabt lukkede grotter under lavaen. Her kan du komme helt tæt på den forunderlige lava, der udgør så stor en del af Lanzarote.
Kaktushaven
På den nordlige del af Lanzarote ligger Kaktushaven, der rummer ikke færre end 1400 kaktusarter. Haven er designet af arkitekten César Manrique, der står bag rigtig mange af de markante byggerier på øen. Det er en fin smuk og rekreativ park, hvor du kan slappe af ved en lille dam eller nyde udsigten fra parkens café.
Mirador del Rio
Mirador del Rio er et udsigtspunkt tæt på Lanzarotes nordligste spids. Fra toppen er der udsigt til den lille naboø La Graciosa. Her kan du virkelig komme til tops og få en fornemmelse af, hvordan de her vulkanøer skyder sig op fra havbunden.
Playa Blanca
Playa Blanca betyder 'den hvide strand', og det er lige netop det du finder her. På sydkysten af Lanzarote ligger denne perle af en badestrand med tilhørende idyllisk fiskerlandsby. Det perfekte sted at komme helt ned i gear. Hvis det primært handler om at slappe af, er området ved Playa Blanca et godt valg. Det er et af øens største ferieområder og har derfor et rigtig godt udvalg indkøbsmuligheder, restauranter med mere.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget koster det at leje en feriebolig Isla de Lanzarote?
Prisen for Villa og ferielejlighed Isla de Lanzarote er 389 kr pr. nat.
Hvor mange ferielejeboliger kan man booke Isla de Lanzarote?
Aktuelt er der 17.204 hytter til leje Isla de Lanzarote, som du kan browse og booke til din næste rejse.
Hvilke faciliteter er mest populære for ferieboliger Isla de Lanzarote?
De fleste rejsende søger efter pools, Internet og altaner/terrasser, når de booker en feriebolig Isla de Lanzarote.
Hvor mange ferielejeboliger er der Isla de Lanzarote?
I Isla de Lanzarote er der 17.204 Villa og ferielejlighed på tilbud til leje.
Er kæledyr tilladt i ferielejeboliger Isla de Lanzarote?
Ja, der er 1.540 ferieboliger Isla de Lanzarote, som tillader kæledyr, med en gennemsnitlig pris på 1.779 kr pr. nat.
Hvad er det bedste tidspunkt på året til at rejse til Isla de Lanzarote?
Ved en reservation af en ferielejebolig Isla de Lanzarote bør du huske, at regnsæsonen normalt ligger i November eller Februar, mens der oftest er tørrest i Juni.