Når du vælger din feriebolig i Italien, har du mulighed for at koordinere dit rejsemål og dine særlige ferieønsker med den form for overnatning, som er mest komfortabel og ideel for dig. Du finder et stort udvalg til mange eller få rejsende – både i de større byer, inde midt i landet og tæt på kysterne.
Ferieboligerne er hjemligt og komfortabelt indrettet og spænder fra det minimalistiske til en mere farverig og udtryksfuld indretningsstil, som er typisk italiensk. Boligerne bærer samtidig præg af deres beliggenhed og omgivelser, og du har derfor mulighed for at vælge en feriebolig, som er helt unik.
Pizza og meget mere
Det italienske køkken er rigt og varieret, og madlavning er en passion for italienerne. Pasta og pizza smager bedre i Italien end alle andre steder og er ofte udført med få og gode råvarer. En vigtig ingrediens er olivenolien, som italienerne producerer på egne olivenplantager. Glæd dig til at gå på opdagelse i din ferieregions mad- og vinspecialiteter på markeder, i lokale butikker og på restauranter, hvor du vil finde oliven, skinke, pølser, frugt m.m. Lokale kaffebarer er et godt sted at droppe ind, få en snak og drikke en hurtig espresso, som italienerne gør. Børnene kan i mellemtiden få en ægte gelato - den himmelske italienske is, som fås i alle tænkelige varianter.
Et land bygget på kunst og kultur
I Italien er der oplevelser for alle sanser. Fra operaer af Puccini, Verdi og Rossini til film af Fellini, Pasolini og Antonioni. Men også bilindustrien bliver en kulturel oplevelse, når du besøger Fiat Lingotto i Torino med indbygget testbane på taget af den tidligere fabriksbygning. Dette knytter sig selvfølgelig til italienernes generelle interesse for design og elegance, som vi også kender fra italienske modedesignere som Gucci, Valentino, Armani, Prada og mange andre. Nogle af de allervigtigste kunstnere kommer fra Italien, og i den selvstændige Vatikanstat kan I besøge Michelangelos Sixtiske Kapel - en af de største kunstneriske bedrifter i verdenshistorien. Når I alligevel befinder jer i Pavens by, er den gigantiske Peterskirke et must. Hvis I er heldige, kan I endda overvære en messe på pladsen med Paven selv.
Shopping i Italien
Åbningstiderne i Italien er typisk tilrettelagt med en pause midt på dagen. Til gengæld har butikkerne længe åbent om aftenen, hvilket er med til at skabe en god og levende stemning. Især i de større byer kan du finde de eksklusive designmærker i egne butikker, men Italien tilbyder også mere prisvenlige alternativer. Dem finder du eksempelvis i stormagasiner som La Rinascente eller Upim. Fødevarer købes på markeder eller i dagligvarekæder som f.eks. Conad eller Coop.
Disse seværdigheder må du ikke gå glip af i Italien
Dolomitterne
Bjergområdet i den norditalienske del af Alperne er for dig, som holder af mange valgmuligheder, når du vil vandre i den kontrastfyldte natur. Dolomitterne er på UNESCOs liste over verdensarv og byder på grønne omgivelser med frisk bjergluft og udsigt til bjergtoppe, som er over 3000 meter høje.
Venedig
Byen med de mange kanaler er bygget på træpæle i vandet og har en unik blanding af historiske bygninger, hyggelige pladser med caféer og restauranter, små snørklede gader, glaspusterier på Murano, museer og kulturtilbud – eksempelvis den årlige filmfestival og biennalerne for kunst og arkitektur. Venedig er en unik historisk og kulturel by, og du kan sejle mellem de største øer i den venetianske lagune med vandbus, vandtaxa eller gondol.
Siena
Er du interesseret i middelalderens byudvikling og i at opleve arkitekturhistorien på tæt hold, bør du besøge denne universitetsby i Toscana, hvis historiske centrum er på UNESCOs liste over verdens mest bevaringsværdige kulturarv. Byen er verdensberømt for den skåleformede centrale plads Piazza del Campo fra 1200-tallet med rådhuset Palazzo Publicco, som er udført i gotisk stil og i dag kan besøges som museum.
Firenze
Hovedstaden i Toscana er kendt for sin kunst og arkitektur og for de mange berømte personligheder, der gennem tiden har boet og opholdt sig i byen, eksempelvis forfatteren Dante Alighieri, arkitekten Filippo Brunelleschi og renæssancekunstneren Leonardo da Vinci – for blot at nævne nogle få. En række af Firenzes markante bygninger, som du også kan opleve i dag, blev opført, da byen var under Medici-familiens styre i middelalderen og renæssancen.
Rom
Italiens hovedstad er grundlagt omkring år 753 f.Kr., og historien er allestedsnærværende, hvad enten du vælger at besøge det antikke Rom ved Forum Romanum, det fabelagtige amfiteater Colosseum eller tager på en udflugt til Benito Mussolinis fascistiske byprojekt EUR. Et besøg i byen giver dig også rig mulighed for at stifte bekendtskab med det 20. og 21. århundredes kulturliv, blandt andet ved et besøg på Det Olympiske Stadion, i Roms berømte filmby Cinecittá eller på byens nye store kunstmuseum MAXXI.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget koster det at leje en feriebolig Italien?
I gennemsnit koster en/et ferielejlighed eller en/et sommerhus Italien 344 kr pr. nat.
Hvor mange ferielejeboliger kan man booke Italien?
Aktuelt er der 1.210.805 hytter til leje Italien, som du kan browse og booke til din næste rejse.
Hvilke faciliteter er mest populære for ferieboliger Italien?
Hvis du ønsker at booke en ferielejebolig Italien, er de mest almindelige faciliteter, som andre leder efter, huse med pools, Internet og altaner/terrasser.
Hvor mange ferielejeboliger er der Italien?
I Italien er der 1.210.805 ferielejlighed og sommerhus på tilbud til leje.
Er kæledyr tilladt i ferielejeboliger Italien?
At finde en hytte til leje Italien, hvor det er tilladt at medbringe hunde, er afgjort muligt med 470.613 tilbud på kæledyrsvenlige boliger.
Hvad er det bedste tidspunkt på året til at rejse til Italien?
I Italien ligger årets varmeste tidsrum omkring August og Juli med gennemsnitlige priser pr. nat på ca. 344 kr.