Hold ferie ved Gardasøen i et dejligt sommerhus med plads til hele familien. At holde ferie i en feriebolig er specielt og afslappende og giver jer tid til at være sammen og slappe af helt på jeres egne præmisser. Find en skøn feriebolig med pool, så I kan hoppe i vandet og få en afslappende dukkert i hjemlige omgivelser. Eller find en ferielejlighed i et feriecenter, hvor der er mange tilbud om underholdning til specielt den yngre del af rejseselskabet. Gardasøen er et smukt og specielt feriemål med tid til ro og fordybelse samt tilbud om mange aktiviteter på dage, hvor I har lyst til, at der skal ske noget.
Sådan kommer I afsted på rejsen til Gardasøen
Der er flere måder at komme til Gardasøen på. I kan naturligvis selv køre hele vejen, og har I tid nok, er det en dejlig måde at ankomme til jeres feriehus på. Skal det gå lidt hurtigere, så kan I flyve til Verona og leje en bil i lufthavnen og køre resten af vejen. Vær opmærksom på, at I skal betale vejafgifter, når I kører på motorveje i Italien.
Romeo og Julies by
Tag en tur til Romeo og Julies by Verona, hvor I blandt andet kan se balkonen, som er så kendt fra fortællingen om det unge forelskede par. Har I mulighed og lyst, så kan I tage til en operaforestilling i det romerske amfiteater. Amfiteatret i Verona blev opført i det første århundrede efter Kristus og er verdens tredjestørste bevarede amfiteater og har mere end 20.000 siddepladser.
Gardasøen for børnene
Foruden at nyde dejlige dage på strandene ved Gardasøen, i poolen ved jeres ferielejlighed eller sommerhus, så er der flere forlystelsesparker, som ungerne vil elske. Foreslå dem en tur i Gardaland og/eller Canevaworld, og I vil helt sikkert få et ja. Gardaland er en forlystelsespark med rutsjebaner for børn i alle aldre og et dejligt vandland. Canevaworld har vandrutsjebaner og snackbarer i massevis.
Udflugtsmål i og omkring jeres feriebolig
Den smukke vej La Gardesana går hele vejen rundt om Gardasøen, og kører I en tur på den, kan I stoppe og nyde de imponerende udsigter forskellige steder. Klosteret Madonna del Frassino besøges hver år af tusindvis af pilgrimme. I kan også tage ud på en sejltur på Gardasøen, dyrke et hav af vandsportsaktiviteter, vandre eller cykle i bjergene, besøge vingårde osv. Der er mange, mange udflugtsmål i nærheden af jeres feriehus ved Gardasøen.
Fem historiske seværdigheder ved Gardasøen
Rocca di Manerba
Den arkæologiske park ved Manerba del Garda er et vidunderligt sted til en dagsudflugt fra jeres feriehus. Mange af de arkæologiske fund fra området er samlet på et museum i parken, og der er fantastiske vandreruter i området. I romertiden har der været et tempel i området, og man mener at stedet har været brugt i årtusinder. Udsigten over Gardasøen er utrolig fra Rocca di Manerba.
Villa Romana
Den romerske Villa Romana i Desenzano blev genfundet i 1921. Villaen blev påbegyndt for omkring 2000 år siden og har sikkert været en romersk families sommerresidens. Kun gulvet eksisterer stadig, og det er også imponerende med flotte mosaikker, der blandt andet beskriver jagt, fiskeri og kørsel med stridsvogn.
Isola del Garda
Isola del Garda eller øen i Gardasøen har været beboet siden romertiden. Gennem tiderne har øen tjent forskellige formål, blandt andet som kloster – i dag er den privatejet. På øen bor familien i en venetiansk villa designet og bygget i begyndelsen af det 20. århundrede. I kan komme på en guidet tur på øen og se både villa og park.
Arboretet i Arco
Et arboret er en samling af træer til botaniske studier. Dette arboret blev skabt omkring 1872, og nogle af træerne fra dengang kan stadig ses. Parken har 150 forskellige arter fra hele verden, og hver art er markeret med navn og oprindelse. Trænger I til en svalende og smuk udflugt fra jeres feriebolig, så er arboretet i Arco bestemt et besøg værd.
Borgen i Desenzano
Borgen i Desenzano blev bygget for omkring 1.000 år siden. I kan gå en tur omkring borgen eller for eksempel klatre op til udsigtsposten, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Gardasøen. Der er ofte musik- og teaterforestillinger på borgens område.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget koster det at leje en feriebolig Gardasøen?
Prisen for ferielejlighed og sommerhus Gardasøen er 120 kr pr. nat.
Hvor mange ferielejeboliger kan man booke Gardasøen?
I Maj er der det højeste antal tilgængelige ferielejlighed og sommerhus Gardasøen, så du kan forvente masser af tilbud, selv for booking i sidste øjeblik.
Hvilke faciliteter er mest populære for ferieboliger Gardasøen?
De mest populære faciliteter for lejeboliger Gardasøen omfatter logier, der har: pools, Internet og altaner/terrasser.
Hvor mange ferielejeboliger er der Gardasøen?
I Gardasøen er der 38.342 ferielejlighed og sommerhus på tilbud til leje.
Hvad er det bedste tidspunkt på året til at rejse til Gardasøen?
I Gardasøen ligger årets varmeste tidsrum omkring Juli og August med gennemsnitlige priser pr. nat på ca. 120 kr.