Fuerteventura er den andenstørste af De Kanariske Øer, og i modsætning til Tenerife og Gran Canaria er Fuerteventura stadig uspoleret og fredelig. Atmosfæren er afslappet, og strandene er paradisiske med lange hvide sandstrækninger, ikke ulig de karibiske. Leder I efter den perfekte feriebolig, er Fuerteventura lige sagen med alt fra ferielejligheder, feriehuse, en bondegård - ja selv et slot kan I leje på øen.
Rejsen til Fuerteventura
Fuerteventura lufthavn ligger på østkysten af øen og er en international lufthavn. Lufthavnen benyttes hovedsageligt af lavpris- og charterselskaber. Når I ankommer til lufthavnen, kan I leje en bil, eller I kan tage en taxa til jeres feriebolig.
Den lokale cuisine på Fuerteventura er velsmagende og krydret
Når I nu er på Fuerteventura, skal I naturligvis prøve de lokale retter. Krydrede og fyldige gryderetter er meget populære, og her anvendes flere forskellige slags kød i samme ret og mange slags grøntsager. Prøv Puchero, traditionelt med syv forskellige slags kød sammen med gulerødder, kartofler, majs, kikærter og hvidkål. Men når I nu er på en ø midt i Atlanterhavet, er der selvfølgelig også frisk fisk og skaldyr på programmet. Her finder I mange usædvanlige og spændende fiskearter. Spis gerne patatas canarias med mojo sauce sammen med fisken (små lækre saltkogte kartofler med en stærk chilisauce), de er så lækre.
Kunst og kultur på Fuerteventura
Udover de fantastiske sandstrande og den ørkenagtige natur på Fuerteventura byder øen også på små hyggelige fiskelandsbyer på nordsiden af øen. Besøg de maleriske bjerglandsbyer som f.eks. Betancuria, som nok er den smukkeste, og se de mange vindmøller der udnytter den vind der kommer ind ude fra det store Atlanterhav. Det lille slot Casa de los Coroneles i La Oliva var i mange hundrede år guvernørens residens og er et sidste vidnesbyrd på adelens dominans over øen. Men de langstrakte hvide sandstrande, det turkisblå vand og muligheden for at dyrke vindsurfing, dykning og snorkling er velnok de vægtigste grunde til at der kommer mange gæster til øen. Fuerteventura er dog ikke så menneskefyldt som f.eks. Tenerife og Gran Canaria.
Karneval og fiesta på Fuerteventura er hele rejsen værd
I februar og marts afholder de fleste byer på øen deres eget karneval. Karnevalet strækker sig over flere dage og afsluttes lørdag aften med en parade hvor lokalbefolkningen deltager. De er alle festligt udklædte og har arbejdet på deres kostumer i lang tid. De fleste byer på Fuerteventura afholder en fiesta. De fejrer deres lokale helgener og fester i flere dage med masser af mad, drikkevarer og konkurrencer. En religiøs procession som udgår fra kirken, og hvor helgenstatuer bæres igennem gaderne, finder sted den sidste aften. Både karnevalet og fiestaen afsluttes med et stort fyrværkeri.
I får masser af oplevelser og aktiviteter på Fuerteventura
Lobos
Kun to kilometer fra Fuerteventura ligger den lille vulkanø Lobos. For at komme til øen skal I tage en færge fra Corralejo på nordsiden af Fuerteventura. Øen er et naturområde, og her har I chancen for at spotte nogle plante- og fuglearter der ikke findes noget andet sted på kloden. Her finder I en helt speciel følelse af sindsro.
Oasis Park Fuerteventura
I Oasis Park er der oplevelser for hele familien. Parken kan prale af over 3000 dyr såsom kameler, søløver, krybdyr, rovfugle og papegøjer, kænguruer, elefanter, giraffer - ja faktisk byder parken på mere end 250 arter. Dyrene opholder sig i deres naturlige omgivelser, f.eks. kan I tage på en kamelsafari i ørkenen, eller hvad med at prøve at svømme med søløver.
El Cotillo Lagunerne
El Cotillo lagunerne er et enestående strand- og laguneområde hvor I kan slappe af, soppe eller bade i det klare vand. Sandet er kridhvidt, og stedet er fredeligt og afslappet. I byen El Cotillo finder I et par gode restauranter med frisk fisk og skaldyr.
Cofete Stranden
Cofete stranden på Fuerteventura er en 12 km lang sandstrand med Jandia bjergene som baggrund. For at besøge Cofete stranden kræver det en bil med firhjulstræk da vejen er meget sandet, ujævn og med stejle skrænter, nogle steder er vejen ensporet. På vej derud støder I på Vinterhuset som siges at have været en plastikkirurgisk klinik hvor fremtrædende nazister fik ændret deres udseende i kølvandet på Anden Verdenskrig. Det er farligt at bade fra Cofete standen da strømmen er meget stærk.
Corralejo Naturpark
I Corralejo Naturpark finder I de største og højeste sandklitter på De Kanariske Øer. Man kan ikke køre ind i parken, så parker bilen og gå på opdagelse til fods. Husk vand, badetøj og håndklæde så I kan nyde det fantastiske og klare atlanterhavsvand. Medbring vandrestøvler hvis I vil udforske det vulkanske landskab yderligere.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget koster det at leje en feriebolig Fuerteventura?
I gennemsnit koster en/et ferielejlighed eller en/et sommerhus Fuerteventura 292 kr pr. nat.
Hvor mange ferielejeboliger kan man booke Fuerteventura?
I April er der det højeste antal tilgængelige ferielejlighed og sommerhus Fuerteventura, så du kan forvente masser af tilbud, selv for booking i sidste øjeblik.
Hvilke faciliteter er mest populære for ferieboliger Fuerteventura?
De mest populære faciliteter for lejeboliger Fuerteventura omfatter logier, der har: pools, Internet og altaner/terrasser.
Hvor mange ferielejeboliger er der Fuerteventura?
Opdag 13.360 ferielejeboliger, der kan reserveres Fuerteventura.
Er kæledyr tilladt i ferielejeboliger Fuerteventura?
Hvis du rejser med en hund Fuerteventura, tillader 13% af ferielejeboligerne kæledyr.
Hvad er det bedste tidspunkt på året til at rejse til Fuerteventura?
I Fuerteventura ligger årets varmeste tidsrum omkring August og September med gennemsnitlige priser pr. nat på ca. 292 kr.