Efter den 2. Slesvigske Krig i 1864 har Danmark og Tyskland fået en fælles arkitektonisk kulturarv i grænselandet omkring Flensborg, hvilket også har influeret på nogle af de ferieboliger, I kan leje omkring Flensborg Fjord. Jugendstil, tyske gavlhuse og bindingsværk er autentiske arkitektoniske perler, der alle er dybt forankrede i den sønderjyske fusionskultur. Her er sommerhuse og ferielejligheder for såvel dig, der rejser alene, som for jer, der rejser som par, venner eller som børnefamilie.
Alle veje fører til Flensborg Fjord
Flensborg Fjord kan nås fra både Tyskland og Danmark. Flensborg har gode togforbindelser til både Danmark og resten af Tyskland. Kommer I fra Sjælland eller Fyn, kan I I tage Alsfærgen fra Faaborg på 50 minutter og på den måde nå til f.eks. Sønderborg. Fra Jylland kører der både busser og tog, og både Sønderborgmotorvejen og E45 fører jer hurtigt til Flensborg Fjord i bil.
Smovseriet i det sønderjyske køkken
I er kommet til delikatesseland. På den lille ø Aarø ligger den eneste vingård i Danmark, der producerer og sælger tangvin.
Efter krigen i 1864 blev den lokale madkultur stærkt inspireret af den tyske, samtidig med at de danske madtraditioner blev fastholdt. Tyske slagtere bragte røgvarer og pølser med sig, da de slog sig ned i regionen.
Sønderjyske husmødre udviklede deres berømte, overdådige sønderjyske kagebord, som er et "must", når I skal på smagsprøverundtur. Med mindst 14 forskellige kager, og naturligvis kaffe, er I sikre på at gå mætte derfra.
Kom tæt på kunstnerne i den sønderjyske kunst og kultur
Sønderjylland giver ro til fordybelse, hvilket gennem tiderne har inspireret mange forfattere og kunstnere indenfor maleri, design og skulptur. I 1880'erne opstod kunstnerkolonien Egernsund, som bestod af lokale og internationale malere, der hver sommer mødtes og arbejdede i området. Deres malerier kan opleves som en fast udstilling på Museumsberg i Flensborg. Egernsundmalernes aktiviteter har skabt grobund for et væld af gallerier, små specialmuseer, skulpturparker, anerkendte kunstmuseer og andre kunstneriske events. De står alle klar til at give dig og din familie en uforglemmelig oplevelse.
Krabbefiskeri eller ringridning med børnene
Bind en snor om en pind i den ene ende. Sæt en knust musling fast i den anden ende af snoren, smid den ud i havet ved noget tang og vent: Så varer det sikkert ikke længe før I har en krabbe "på krogen". Ellers er de mange naturlegepladser i regionen en rig mulighed for at få brændt noget energi af.
Ringridningen hver tirsdag på Ringridderbanen ved Sønderborg Slot, hvor ridderne er i historiske dragter, er en fascinerende oplevelse for de fleste. Ringriddernes egne børn træner fra små i at ride og fange de små ringe med lanserne. De debuterer, når de er ganske små på den store ringridderbane med tusindvis af publikummer, der år for år kan følge deres dygtiggørelse i denne traditionelle ridesport.
Udflugt til Flensborg
Når I lejer en ferielejlighed ved Flensborg Fjord, er det oplagt at tage en tur over grænsen til storbyen Flensborg, hvor der findes aktiviteter for rejsende i alle aldre. Her finder I et hav af maritime aktiviteter og museer. Aktive rejsende kan skate, cykle, skøjte eller bare nøjes med at gå rundt mellem de spændende kulturelle tilbud. Op mod jul er der en særlig autentisk stemning i byen.
Seværdigheder du ikke må gå glip af i Sønderjylland
Sønderborg Slot
På Sønderborg Slot finder I Museum Sønderjylland, hvor I kan opleve det tysk-danske grænselands skelsættende historie fra middelalderen til nutiden. Slottet, som nu fungerer som museum, har igennem tiderne ageret fæstning, kongeligt fængsel, fyrstebolig og kaserne.
Historiecenter Dybbøl Banke
Som supplement til Sønderborg Slot kan I besøge Historiecenter Dybbøl Banke, et formidlingssted for krigen i 1864, hvor historien på dramatisk vis levendegøres.
Broager Kirke
Få en unik oplevelse i legendernes verden med et besøg i den sagnomspundne Broager Kirke, hvis tvillingetårne ser ud til at være vokset sammen. Indenfor kan I beundre de smukke restaurerede kalkmalerier, som stammer fra fire forskellige tidsperioder.
Sønderborg Bugt
Vandet i Sønderborg Bugt, også kaldet Flensborg Fjord, er plejet efter gamle traditioner, som kan give lystfiskere store ørreder og laks på krogen. Hvis I foretrækker vandkanten, er her også adskillige strande, som hele familien kan boltre sig på.
Oplevelsesparken Universe
Øst for Nordborg på Als ligger oplevelses- og aktivitetsparken Universe. Her leges videnskab om naturfænomener og teknologi ind i jer på en sjov og lærerig måde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget koster det at leje en feriebolig Flensborg Fjord?
Den gennemsnitlige pris pr. nat for leje af ferieboliger Flensborg Fjord er 292 kr.
Hvor mange ferielejeboliger kan man booke Flensborg Fjord?
Aktuelt er der 1.027 hytter til leje Flensborg Fjord, som du kan browse og booke til din næste rejse.
Hvilke faciliteter er mest populære for ferieboliger Flensborg Fjord?
De mest populære faciliteter for lejeboliger Flensborg Fjord omfatter logier, der har: husdyr tilladt, pools og Internet.
Hvor mange ferielejeboliger er der Flensborg Fjord?
I Flensborg Fjord er der 1.027 sommerhus og ferielejlighed på tilbud til leje.
Hvad er det bedste tidspunkt på året til at rejse til Flensborg Fjord?
Ved en reservation af en ferielejebolig Flensborg Fjord bør du huske, at regnsæsonen normalt ligger i December eller Januar, mens der oftest er tørrest i Maj.